CA er en landsdækkende karrierepartner og a-kasse, der hjælper sine medlemmer med at udvikle sig professionelt og skabe et balanceret arbejdsliv. Et arbejdsliv, der giver plads til en spændende karriere, et givende familie- og fritidsliv, og som samtidig tilbyder både faglige udfordringer og økonomisk tryghed.
Som medlem af CA får du økonomisk sikkerhed med advokathjælp, dagpenge, forsikringer og lønsikring. Derudover tilbyder CA karriererådgivning med gode råd, praktiske værktøjer og ny viden samt adgang til netværk med sparring fra ligesindede og rollemodeller. CA arbejder målrettet på at udvikle digitale karriereløsninger, som du som medlem kan tilgå døgnet rundt. CA tænker nyt og bæredygtigt – for uden innovation ingen fremtid. Det skal være nemt og værdifuldt at være medlem af CA.
CA Studiepartner er en vidensportal for studerende, leveret af CA – Karrierepartner og a-kasse for højtuddannede i erhvervslivet. CA er en af Danmarks største organisationer for studerende med mere end 13.000 studiemedlemmer. CA A-kasse støtter dig gennem din studietid, så du er rustet til at skabe et godt arbejdsliv efter din uddannelse.
Som en del af samarbejdet med CA DK arrangerer EDU både fysiske events og online webinarer i samarbejde med organisationen. Formålet er at udbrede kendskabet til mulighederne for studieophold i udlandet og samtidig give deltagerne værdifuld indsigt i, hvordan de kan realisere deres drømme om at studere i udlandet. Disse arrangementer skaber en platform, hvor interesserede studerende kan få konkret information og vejledning om deres muligheder.
CA Advokathjælp eller en fagforening?
For CA er det vigtigste, at medlemmerne har den juridiske tryghed, som de behøver.
Nogen opfatter en a-kasse og en fagforening, som et og det samme – men det er ikke korrekt. Andre tror fejlagtigt, at deres a-kasse kan rådgive og hjælpe i tvister med arbejdsgiveren, fx omkring en fyring. Men det tillader loven, som regulerer a-kassernes virke faktisk ikke. Så hvis du vil være sikret hjælp i tilfælde af tvister indenfor det arbejdsretlige område, skal du købe det ved siden af dit a-kassemedlemskab.
Nogen vælger at få trygheden gennem medlemskab af en fagforening. Andre vælger CA Advokathjælp. Hvilken, der er den rigtige løsning for dig, bestemmer du som medlem af CA a-kasse helt selv.
Fagforeninger har typisk en bred vifte af tilbud inkluderet i kontingentet, og her skal du undersøge og være opmærksom på, at der kan være store forskelle fra fagforening til fagforening.
CA Advokathjælp har vi skåret ind til benet, så du ikke betaler for meget andet end den juridiske hjælp. Men du får stadig adgang til bl.a. lønstatistik og forskellige rabatter fx på faglig kompetenceudvikling og privatforsikringer.
Om du vælger en fagforening eller CA Advokathjælp, blander vi os ikke i. Bare du vælger, så du kan være sikker på at få juridisk hjælp – uden at skulle bekymre dig om økonomien – i tilfælde af, at tingene går i hårdknude med din arbejdsgiver.
Vil du have CA Advokathjælp oveni dit medlemskab af CA Karrierepartner og a-kasse for kun 60,- kr. ekstra pr. måned