Autor er den største forening for komponister, sangskrivere, tekstforfattere og producere.

Ansat
85 
kr / md.
Studerende 
85 
kr / md.
Selvstændig 
85 
kr / md.

AUTOR

Det er Autor

Foreningens navn er Autor / Komponister og Sangskrivere (Autor / Danish Composers and Songwriters). Før hed vi DJBFA / Komponister og Sangskrivere. DJBFA stod for Danske Jazz, Beat og Folk Autorer. Pr. 1. januar 2022 har foreningen skiftet navn til Autor.

Autor er den største forening for komponister, sangskrivere, tekstforfattere og producere. Fra elektronisk musik til jazz, fra filmmusik til dødsmetal, fra rock til folkemusikkens rødder. Autors hovedformål er at sikre de bedste betingelser for, at der skabes ny og spændende musik.

Vi vil være en kompetent sparringspartner, som kan løfte og videreudvikle dig – både fagligt, økonomisk og menneskeligt.

Autor tilbyder blandt andet arbejdslegater, camps, netværk, personlig coaching, juridisk og økonomisk rådgivning, forsikringsordning, rabatter og meget mere.

Foreningen støtter en lang række initiativer og kulturprojekter, der medvirker til at synliggøre og fremme musikkens betydning. Autor er repræsenteret i kulturens mange organer og er i løbende dialog med politikere og branche både i Danmark, Norden, EU og på verdensplan.

 

Sociale legater

Kun for Autors medlemmer: Som medlem hos Autor kan du søge et socialt legat på 7.000 kr. Det sociale legat er en engangsydelse i forbindelse med en pludselig opstået ulykke eller sygdom. Man kan kun søge beløbet hver 3. år.

Legatet kan søges, hvis du står i en situation, der har resulteret i uarbejdsdygtighed grundet sociale omstændigheder og/eller grundet sygdom. Bestyrelsen anmoder om, at du kun ansøger, hvis du har et akut økonomisk behov.

For at komme i betragtning skal der være udstedt en aktuel lægeerklæring, som bekræfter din situation, og hvor der specifikt står, at du er uarbejdsdygtig i en længere periode. Man kan ikke få tildelt socialt legat med tilbagevirkende kraft.

Send en skriftlig ansøgning, inklusiv lægeerklæring, til autor@autor.dk. Vi behandler alle ansøgninger med største omhu og helt fortroligt.

Medlemsfordele
Fagblad, Faglig rådgivning, Netværk, Rabatter og medlemsfordele

Antal medlemmer
1400

Anbefaler / tilknyttet