Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund (DFKF) er fagforening for frisører, kosmetikere, kosmetologer, negleteknikere, massører og wellnessmedarbejdere.
Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund er eksperter i netop dit fag, din branche og din overenskomst.
Hos os får du personlig rådgivning, hvis der opstår problemer på din arbejdsplads. Hvad enten det drejer sig om uoverensstemmelser med chefen, at du ikke får din løn, eller at din arbejdsgiver ikke overholder din kontrakt.
Vi arbejder for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår, et sundt og sikkert arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og et stærkt fællesskab blandt vores medlemmer. Gennem vores arbejde tilbyder vi rådgivning, juridisk bistand og forhandler kollektive overenskomster, der beskytter vores medlemmers interesser.
Du får desuden en række medlemsfordele som rabat på forsikringer og billån, rabat i 1.300 forskellige butikker og webshops, billigt mobilabonnement, gratis onlinekurser, rabat på et hav af oplevelser og meget mere.