Gennem fusionen med TAT – tidligere Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd – som siden 1. januar 2024 udgør TAT-Kredsen, er forbundet også den forhandlingsberettigede organisation for ca. 400 tjenestemænd og overenskomstansatte i en række ministerier, styrelser og erhvervsskoler.
Forbundet er partipolitisk uafhængig og tilsluttet hovedorganisationen FH og centralorganisationen CO10.
Dansk Told & Skatteforbunds øverste myndighed er kongressen, som mødes hver 3. år. I år uden kongres afholdes et repræsentantskabsmøde.
Mellem kongresserne ledes forbundet af en hovedbestyrelse.
Forbundet er på Skatteministeriets område opdelt i en landsdækkende Chefkreds og tre regionale kredse. Ved hver lokalitet i Skatteforvaltningens lokale struktur er der en valgenhed.
Medlemmer under øvrige ministerier og erhvervsskoleområdet hører under TAT-Kredsen.
Forbundets pensionerede medlemmer hører under Seniorkredsen.
Forbundets tillidsrepræsentanter indgår endvidere i Tillidsrepræsentantfora, som retter sig mod de enkelte styrelser i Skatteforvaltningen.
Internationalt er Dansk Told & Skatteforbund medlem af NSO – Nordisk SkatteOrganisation og NTO – Nordisk Toldtjenestemandsorganisation.