Forbundets formål er at fremme medlemmernes løn- og arbejdsvilkår og herunder arbejde for at fremme det enkelte medlems fagretslige, sociale og økonomiske interesser samt styrke fællesskabet.
HKKF Arbejder for dig ved:
- forbundet gennem indflydelse og medbestemmelse inddrages i samfundets og arbejdspladsens forhold.
- samarbejde med andre fagforeninger, organisationer og interessegrupper, der fremmer forbundets formål.
- medlemmerne inddrages gennem information og mødevirksomhed.
- arbejde for et sundt og sikkert fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
- yde juridisk eller anden støtte til medlemmerne i faglige anliggender.
- arbejde for kompetencegivende grund-, efter- og videreuddannelsesmuligheder for medlemmerne.
- udbrede kendskab til og forståelse for medlemmernes arbejde.
Uddannelse og kompetencer
HKKF prioriterer kompetenceudvikling og uddannelse for medlemmerne højt. For konstabler og korporaler i Hæren udfører stadig mere krævende og omfattende opgaver. De kræver et højt uddannelsesniveau.Kompetencegivende uddannelse er livsvigtig for Forsvaret. Og afgørende for, at soldater bliver anerkendt og har mulighed for at videreuddanne sig i løbet af arbejdslivet. Personlig og faglig udvikling øger også jobtilfredsheden.
Derfor arbejder HKKF på at gøre den grundlæggende uddannelse for konstabler i Hæren faglært (EKU) og øge efter- og videreuddannelsesindsatsen for alle vores medlemmer.