Jordemoderforeningen varetager jordemødre og jordemoderstuderendes faglige og fagforeningsmæssige interesser i bred forstand.
Jordemoderforeningen er en lille forening, så der er store muligheder for indflydelse. Fx består kredsbestyrelserne af tillidsrepræsentanterne fra de enkelte arbejdspladser samt to medlemmer valgt direkte på generalforsamlingen. Du har dermed kort vej til bestyrelsen i din kreds og videre til hovedbestyrelse og forretningsudvalg.
Faglige medlemstilbud
Jordemoderforeningen udbyder kurser, medlemsmøder, temadage, webinarer, workshops, inspirations- og netværksdage målrettet foreningens medlemmer.
Der bliver desuden arrangeret specifikke aktiviteter for grupper af medlemmer uden overenskomst og tillidsrepræsentanter, fx privatpraktiserende jordemødre og jordemødre i lægepraksis.
Få sparring på jobsøgning og karriere
Som jordemoder kan du se frem til mange år på arbejdsmarkedet, så det er vigtigt, at dit arbejdsliv er godt og givende. Måske tænker du i nyt job? Måske vil du gerne flytte dit arbejdsliv i en ny retning? Måske er du snart nyuddannet og på vej til dit første arbejde.
Karrierekonsulenterne i Din Sundhedsfaglige A-kasse har alle en sundhedsfaglig uddannelse ligesom dig. De benytter deres unikke indsigt i dit fag og i det sundhedsfaglige arbejdsmarked til at vejledere og inspirere dig. Alle samtaler foregår pr. telefon.