Som medlem af Faglig Puls har du adgang til en lang række fordele. Den vigtigste er, at du bliver medlem af en fagforening, som er ekspert i netop dit fag.
Når du er ansat inden for et lille område, så kan det være svært ikke at drukne i et større fællesskab. I Faglig Puls er du et vigtigt medlem i en fagforening, som består af alle mulige mindre fag.
Her drukner du ikke i mængden, for har du først været i kontakt med os en gang, så ved vi, hvem du er og kan hjælpe dig med alle de udfordringer, du kan få i på din arbejdsplads.
Det er også os, der forhandler din overenskomst. Derfor kender vi alt til din løn og dine arbejdsvilkår. Det betyder, at vi som den eneste fagforening kan hjælpe dig i forhold til din arbejdsgiver, hvis du for eksempel bliver uberettiget fyret, mangler at få penge for tillæg eller pension, eller din arbejdsgiver går konkurs.
I Faglig Puls kan vi trække på jurister, socialrådgivere og andre fagfolk, så vi altid har eksperter lige ved hånden. Får du for eksempel en arbejdsskade, så vil socialrådgiveren tage dig i hånden og hjælpe dig med at få en erstatning.
Faglig Puls medlemsgrupper
Du hører til hos Faglig Puls, som kan hjælpe dig med løn, overenskomst og uddannelse. Hvis du får en arbejdsskade eller bliver syg, har vi dygtige socialrådgivere til rådighed, og får du problemer på jobbet eller bliver afskediget, har vi jurister og faglige medarbejdere, som kan træde til.